Kvan – hvorfor al den hype?

Under et af mine besøg på den lokale planteskole for et par år siden, stødte jeg på pop-planten kvan. Jeg havde allerede hørt nok om den til at vide at den var uomgåelig i det nye nordiske køkken. At den nærmest kandiderede til at afløse ramsløg hvad angik plantehipe. Kvan var det nye gamle. Så sådan en måtte jeg selvfølgelig have.

Med dens høje, grønne blade passede den godt ind i toppen af min hjemmelavede plantevæg. Her kunne den gro lodret op i stedet for at stikke ud af siderne i pallen. Og samtidig dækkede den for murstensvæggen så den bidrog til at hele væggen blev en stor, grøn flade.

Det er kvanen med de store blade i midten af billedet helt ude til højre:

Plantevaeg med kvan

Og et close-up:

Closeup af kvan

Kvan er en to-årig plante. Det første år har den en masse grønne blade på tyndere stængler. Året efter udvikler den skærme med frø og sætter dem på kraftige, lange og hule stængler:

Kvan i blomst paa plantevaeggen

Sneglene var ret vilde med kvan-skærme og tog gerne turen op i højderne for at komme til lækkerierne:

Snegl paa kvan

Insekterne var også på. Særligt humlebierne:

Kvan-paa-fjerde

 

Kvan og humlebi

Haengende-humlebi-paa-kvan

Kvan i madlavningen. Eller…?

På et eller andet tidspunkt skulle jeg jo så også til at finde ud af hvordan jeg brugte min kvan i madlavningen. Alt andet lige var det jo også en del af konceptet med at lave en lodret urtehave.

Sagen var bare den, at jeg ikke synes den smagte særlig godt. Sådan lidt hen af skvalderkål, bare dårligere og mere bittert. Ikke noget jeg ville have lyst at komme i en salat, i hvert fald.

Det ville jeg dog i første omgang ikke lade mig slå ud af, da der jo er mange krydderier som ikke smager godt i sig selv. Eller grønsager der skal tilberedes, inden de kommer til deres ret. Og der var vist også noget med at det mere var stilkene som skulle bruges frem for bladene. Så jeg gik lystigt igang med at søge efter anvendelsesmuligheder på nettet. Her faldt jeg over Søren Ryge Petersens artikel om kvan i Politiken. Som – udover heller ikke at kunne lide den – kan fortælle at den kan give hududslæt. Det er dens indhold af furokumariner som gør huden følsom overfor UV-stråler, og derfor kan give hududslæt når man udsættes for sollys.

Ahmen, for faen…! Jeg er rødhåret!

Jeg har sku da ikke brug for noget der fucker op med den lille rest af UV-beskyttelse naturen har udstyret mig med!

Jeg har engang gennemlevet 14 dages ferie i Grækenland med soleksem. Hvor huden kløede konstant så jeg lå i sengen med frosne vandflasker på mig for at kunne holde ud at være til. Og når jeg endelig sneg mig udendørs var det med kasket og solbriller og halstørklæde og langærmet trøje, faktor 50-solcreme og sokker i sandalerne. Jeg krymper mig stadig lidt, når jeg ser fotos fra den ferie…

Jeg tror det var cirka her – med de anstrengte soleksemsminder hevet frem i alt for nærværende erindring og med den nye viden om at man skal undgå solbadning når man har spist den – at min forhold til kvanen stoppede. Jo, der findes alskens opskrifter på hvordan kvanens bitterhed går godt til fede retter som lam. Eller at dens stilke gør sig godt som ‘asparges’ eller i alskens eliksirer. Men det er det ikke værd at eksperimentere med. Jeg er rødhåret og har fregner. Jeg skal ikke lege med planter som fucker med min naturlige UV-beskyttelse!

Stil dig over i hjørnet og se pæn ud

Nå, men op røg kvanen inden den begyndte at kaste sine frø. Kvan er nemlig selvsående, og jeg ville hellere have nogen ting groende som jeg kunne spise.

Men een ting må man alligevel give den. Dens skærme er ret dekorative.

Kvanskaerme

Selv efter at frøene var tørret og pillet af.

Kvanfroe

Den største skærm har jeg gemt, og den står nu ude i en af mine runde hylder ude i køkkenet. I de andre er der ærter til eftertørring.

Kvanskaerm i rund hylde

Frøene har jeg nu sået ude på Amager Fælled. Der render alligevel Københavnere rundt og sanker urter hele sommeren. Nu kan de så også plukke kvan. Hvis de altså kan lide den…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *