Fashion Revolution Day

Den 24. april er det Fashion Revolution Day. Det er dagen, hvor fokus er på at forandre modeindustrien i en mere bæredygtig og socialt ansvarlig retning. Vejen er at efterspørge transparens i forhold til hvem der har lavet vores tøj og under hvilke forhold.

Hvordan opstod Fashion Revolution Day?

Fashion Revolution Day blev grundlagt af Carry Somers. Det var en reaktion på at tekstilfabrikken Rana Plaza i Bangladesh kollapsede den 24. april 2013, hvorved 1126 tekstilarbejdere døde og ca 2500 kom til skade. I The Guardians webdokumenter om tøjindustrien i Bangladesh er der en videoserie, hvor man hører historien fra en af de overlevende. Datoen for Fashion Revolution Day er derfor fastsat til den 24. april, som en markering af at tekstilarbejdere skal have ordentlige arbejdsforhold, og ikke sætte livet på spil når de går på arbejde. Dagen er i år blevet udvidet, så ugen op til, dvs den 18.- 24. april er Fashion Revolution Week, hvor der foregår forskellige happenings rundt om i verden.

#whomademyclothes

Hvis du vil være med skal du tage dit tøj omvendt på, så man kan se tøjets label. Tag et foto og læg det på sociale medier med hashtagget #whomademyclothes og sørg også for at tagge tøjbrandet, så de ser dit spørgsmål.

Whomademyclothes

Sidste år trendede #whomademyclothes for hele verden på Twitter den 24. april. Lad os gøre det endnu større i år!

Selv har jeg et par fotos klar til dagen til henholdsvis H&M, mbym og Tommy Hilfiger:

Fashion Revolution Day #whomademyclothes
#whomademyclothes @hm
Fashion Revolution Day
#whomademyclothes @mbym
Fashion Revolution Day #whomademyclothes #tommyhilfiger
#whomademyclothes @tommyhilfiger

Hvad kan man ellers gøre?

Fashionrevolution.org har lavet en guide til alle der vil gøre en forskel i forhold til den måde vi producerer og forbruger tøj på. Den hedder How to be a Fashion Revolutionary, og har mange gode ideer. Fx foreslår de at man laver en debataften med dokumentarfilm om modeindustrien og inviterer relevante eksperter til at lede en debat. De har samlet en gedigen samling relevante dokumentarer om modeindustrien, man kan bruge til en sådan dokumentaraften.

Selvom der er store problemer med den måde vores tøj bliver produceret på, sker der også forbedringer. Men det er stadig vigtigt at sende klare signaler om at vi ønsker bæredygtigt tøj, hvor tekstilarbejderne er blevet behandlet ordenligt. Derfor kommer min label til at vende udad den 24. april 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *