Ærter – dyrk dem i byen

Det er noget helt særligt at sidde ude på altanen en sommerdag. Sidde og sludre med hvem man nu lige har på besøg, mens man løbende snacker ærter, som man kan plukke en armslængde fra der hvor man sidder.

Ud over det hyggelige i at kunne plukke løs af egen avl, så er de også mere smagfulde, sprøde og sødere end dem man køber. Plus at de selvfølgelig er økologiske.

Derfor er ærter blevet en fast del af det grønne interiør på altanen.

Sommer, sol og aerter paa altanen

Det gode ved ærter er at de ikke behøver gødning. De har nemlig evnen til at omsætte luftens kvælstof en kvælstofform som planter kan omsætte. Det gavner både ærterne selv og de planter der gror i jorden efterfølgende.

Derudover er de pladseffektive fordi de kan gro lodret op ad en plantepind eller eller et espalier. Hvilket gør dem superegnede til en lille altan som min.

Såning af ærter

Ærter skal sås fra midten af april og frem til midten eller slutningen af juni. For at få et løbende udbytte plejer jeg at så ærter ad flere omgange.

Man skal være opmærksom på at mange ærtesorter er udviklet til landbruget, hvor det er nødvendigt at ærterne modner samtidigt. Men når man selv dyrker dem vil man jo helt have at man løbende kan plukke over en længere periode. Derfor er man bedre tjent med at købe nogle sorter som sælges til private haveejere end ved at tørre nogle friske købeærter. Du kan læse mere om de forskellige sorter hos havenyt.dk

Jeg plejer at fremskynde processen en smule, ved at få ærterne til at spire inden såning. Derved undgår man også at spilde så-plads på ærter, som alligevel ikke bliver til noget.

Ærterne lægges i blød natten over til de er svulmet op. Dog helst ikke mere end 12 timer. Herefter pakkes de godt ind i et stykke vådt stof. Her har jeg brugt et stykke af en gammel, kasseret t-shirt.

Ærter pakkes ind i et vaadt stykke stof

Her ligger de så til spiring nogle dage. Man skal løbende sørge for at holde stoffet godt fugtigt, så ærterne kan suge vandet til sig. Efter nogle dage begynder de at spire. De spirer i forskelligt tempo, og man sår dem efterhånden som deres spirer bryder igennem.

Aerter med spirer

Spirerne – som er ærternes rødder – er meget sarte og knækker nemt. Derfor skal de plantes ud der hvor de skal gro med det samme.

Det er en fordel hvis jorden lige er blevet løsnet lidt inden man sår ærter, så luftens kvælstof nemmere kan trænge ned til rodknoldene. Derefter prikker man et hul der er 5-6 cm dybt, sørger for at ærtens rod vender nedad og fylder jord på igen (uden at mase det).

Ærternes slyngtråde-fangarme

Når de første ærteskud har fået lidt højde på, begynder de at udvikle slyngtråde.

Ærternes slyngtråde-fangarme minder mig altid lidt om uhyggelige alien-monstrers fangarme, som vikler sig rundt om heltindens arme og ben. Mens hun skrigende trækkes ned i dybet. Eller er ved at blive til alienføde i en gigantisk, slimet mund. Altså lige indtil helten så kommer, og skyder eller skærer fangarmene i smadder og redder hende. Og alt ender i fryd og gammen. Og de gamle mænd i Hollywood endnu engang har fået bekræftet sig selv og os andre i hvordan mænd og kvinder er.

Nå, men de her små ærtefangarme, de vokser ret hurtigt og vikler sig om alt der er i nærheden. Her har jeg givet dem nogle pinde jeg havde skåret af min laurbærbusk et år forinden.

Hvis de mod forventning ikke lige opdager den krykke man har givet dem, kan man forsigtigt hjælpe dem på vej ved at vikle en slyngtråd omkring en gang eller to. Så klarer de selv resten.

Aerte-fangarme

Sammenplantninger med ærter

Jeg planter ærterne sammen med de andre blomster og afgrøder. Både af pladsmangel, men også fordi jeg synes det ser pænt ud, når krukker og plantekasser bugner.

Her har jeg lavet et ‘spiseligt hjørne’, hvor ærterne er sået sammen med min laurbærbusk og rød surkløver/gylden skovsyre. De små potter ved siden af indeholder nogle upcoming salvieplanter.

Aerte-sammenplantning

Jeg er ret vild med farvekombinationen mellem de matte, grønne ærteblade og den varme, gyldne farve fra rød surkløver. Og så synes jeg det er helt perfekt med planter som både pynter på altanen samtidig med at de producerer mad.

Aerteplante og roed surkloever

Her er ærterne sået i mine store blomsterkasser sammen med storkenæb. Synes de klæder hinanden ret godt.

Modne aerter og storkenaeb

Vanding af ærter

Ærter har brug for at jorden er fugtig hele tiden. Ellers er der nemlig en stor risiko for at de udvikler meldug, hvis jorden tørrer for meget ud. Derudover bliver ærterne mere melede og kedelige, hvis de ikke vand nok. Det er specielt når de begynder at blomstre og udvikle bælge, at man skal være flittig med vandkanden.

Svært at følge med ærterne

Selvom min altan kun er 7 m2, har det indimellem været svært at nå at følge med og få plukket alle ærterne i rette tid. Her er fx en enkelt dags høst af ærter:

Aerter og sommer

De ærter jeg opdager for sent, plejer jeg ikke at spise. Når først de begynder at fylde hele ærtebælgen ud, er de ikke så interessante smagsmæssigt længere. I stedet tørrer jeg dem og sår dem året efter.

Det samme gælder de ærter jeg hen på efteråret opdager at jeg har overset. De visne ærter er nemlig også helt fine til at bygge næste generation på.

Glemte aerter

Jeg har i øvrigt lige læst mig til at kaniner og des lige ud i husdyr er ret glade for ærte-halm som er ærteplantens blade og stængler efter er ærterne er plukket. Så reminder til mig selv: I år skal jeg huske at samle en pose hjemmedyrket ærte-halm sammen som værtindegave til folk med den slags dyr. Who likes flowers anyway.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *